Alt du skal vide om Old English Sheepdog
En Old English Sheepdog er den godmodige, kærlige og intelligente hund, der på dansk hedder gammel engelsk fårehund og er, som navnet antyder, oprindeligt blevet brugt til at vogte over fåreflokke og andre dyreflokke. Dens race stammer fra de kontinentale kvæg og fårehunde, der også passede på kvæg. Dens funktion som fårehund stoppede i slutningen af 1800-tallet, hvorefter den kun er blevet brugt som selskabshund.
Racen har stadig sit hyrdehundeinstinkt, men dens venlighed har vundet mere og mere over selve fåre– og kvægvogterinstinktet.
Raceinfo
Personlighed
En Old English Sheepdog er en venlig, social, kontaktsøgende, aktiv og begejstret hund, der let lader sig overstrømme af socialt selskab. Den kan blive ovenud begejstret over for børn, som den ligefrem kan komme til at vælte af bare ivrighed. Den kan godt finde på at gø, når den er meget begejstret, og ellers er det en rolig hund, der elsker at være social med familien og følger dem i alt, hvad de foretager sig. Den kan godt lide at være tæt på sin familie og er både aktiv, kåd og drillende, når den legesygt løber omkring. Det er især kådhed og legesyghed, der dominerer, når den er unghund, mens den bliver mere rolig som voksen.
Den kræver en del motion og mentale udfordringer, og især at man er social med den. Det kan være en stor fordel at gå til hundetræning med den, fra den er hvalp, så den øver sig i at omgås andre hunde på en god måde.
Forventet levetid
10-12 år (afhængig af sygdomsforløb og eventuelle problemer i alderdommen).
Du skal altid købe din Old English Sheepdog fra en anerkendt og godkendt opdrætter, så du får en sund og rask hund. Godkendte opdrættere skal, for at kunne få DKK stamtavle, have sundhedspapir fra en dyrlæge og udstillingsresultater, hvilket sikrer, at du får en hund fra sunde og raske forældre.
Antal i Danmark
I 1965 blev der registreret 200 Old English Sheepdogs i Danmark, og i 1980'erne var hunderacen meget populær, hvor antallet steg. Dog faldt det igen, men nu er antallet stigende igen. Det er ikke muligt at finde et præcist antal.
Der findes en underafdeling under Dansk Kennel Klub, der varetager racen Old English Sheepdog, der hedder Old English Sheepdog Klubben.
Skulderhøjde – han
61 cm
Skulderhøjde – hun
56 cm
Vægt – han
29-31 kg
Vægt – hun
29-31 kg
MERE INFORMATION OM Old English Sheepdog
10 ting du skal vide om Old English Sheepdog
Før du vælger at anskaffe dig en hund, er det helt essentielt, at du vælger hunderace ud fra din dagligdag (er du for eksempel meget væk hjemmefra), dit temperament og din tid og motivation til at træne den og stimulere den. Dette vil være afgørende i forhold til både din, din families og din hunds trivsel.
For at du kan træffe en beslutning, på et velovervejet grundlag, får du her en liste over 10 forskellige faktorer, der er vigtige at tage stilling til, inden du anskaffer dig hunden.
#1: Familievenlig
En Old English Sheepdog er en meget godmodig, venligtsindet og social hund, der er en rigtig god familiehund. Den er meget rolig som voksen og er meget kontaktsøgende overfor sine familiemedlemmer. Den har nogle vagt/hyrdehundeinstinkter tilbage, men dens venligsindethed dominerer i højere grad.
- Familievenlig – karakter: 5 ud af 5 100%
#2: God med børn
En Old English Sheepdog er en meget hengiven, venlig og social hund, som dine børn vil elske at lege med og have omkring sig. Som voksen kan den næsten tendere flegmatisk tilstand, så den er god til at indgyde tryghed og ro blandt børn.
Den kan dog godt blive meget begejstret og livlig, når der er børn tilstede og det kræver, at man opdrager den til ikke at springe op af dem, når den er i nærheden af dem. Når dette er på plads, er den meget hengiven, rolig og venlig overfor børn og legesyg.
- God med børn – karakter: 4 ud af 5 80%
#3: Nem at træne
Old English Sheepdog er som nævnt en gammel fårehund, og den er derfor vant til at modtage ordrer og indlære ny adfærd. Den er således nem at træne, og dette inkluderer også, at den lærer, hvordan den skal soigneres pga. det lange hår. Det anbefales, at man sætter et spænde eller en hårklips i dens pandehår, så den kan se bedre og dermed få bedre øjenkontakt med sin ejer. Den trives bedst med, at man træner den i korte pas i en motiverende tone. Hvis man bliver for hård ved den, kan den ende med at blive stædig i stedet for.
Hunderacen er i kategorien de store hunde, og den kræver en del motion og træning for at trives. Især i dens hvalpeår skal den trænes til at omgås andre hunde og trænes til ikke at hoppe op af børn.
Hunderacen kan godt fungere som vagthund men også som selskabshund.
- Nem at træne – karakter: 4 ud af 5 80%
#4: Kan være alene hjemme
Denne hunderace er meget livlig og legesyg som ung, mens den bliver mere flegmatisk med alderen. Dette gør, at den godt kan trænes til at være alene hjemme, hvor den tilpasser sig. Den tilpasser sig i det hele taget familiens rytme.
- Kan være alene hjemme – karakter: 5 ud af 5 100%
#5: Lydighed
En Old English Sheepdog er meget lydig, hvis man fra dens unge år har trænet den på en motiverende, kort og venlig måde. Ellers kan den godt udvikle en vis stædighed.
Som tidligere hyrdehund er den vant til at være både selvstændig og lydig på samme tid.
- Lydighed – karakter: 3 ud af 5 60%
#6: Stædighed
Hunderacen er som sådan kendt for sit rolige, venlige og godmodige gemyt, som kan være helt flegmatisk i voksenalderen. Den kan dog godt blive stædig, hvis den behandles i en hård tone. Det handler derfor om at træne den på en rolig, kortfattet og motiverende måde, så den bevarer disse ovennævnte egenskaber overfor sin familie.
- Stædighed – karakter: 2 ud af 5 40%
#7: Aktivitetsniveau
Din Old English Sheepdog er i den unge alder kåd, livlig og legesyg, mens den bliver mere rolig med alderen. Den kræver dog nogen motion samt daglige mentale udfordringer for at trives, så den skal stadig motioneres og trænes på daglig basis.
Den har trods alt et hyrdehundeinstinkt, som man godt kan dyrke hos den og sætte den til at være vagthund i hjemmet eller på gården.
- Aktivitetsniveau – karakter: 3 ud af 5 60%
#8: Fælder hunden?
En Old English Sheepdog er den mest bamsede, langhårede og nuttede hund at se på, og den kan knapt nok se ud af øjnene for hår. Dog fælder den ikke særligt meget, som man ellers skulle tro. Pelsplejen består i, at man reder den med en kam på daglig basis. Du kan børste den grundigt igennem en gang om ugen, hvor det løse hår samtidig børstes væk. Hundens pels kan vaskes cirka en gang om måneden i en særlig hundeshampoo.
- Fælder hunden? – karakter: 3 ud af 5 60%
#9: Allergivenlighed
En Old English Sheepdog er ikke mere eller mindre allergivenlig i forhold til de fleste andre hunde. Hvis du er allergisk overfor dyrehår, kan du jo overveje, om du psykisk har lyst til at have en hund med en lang, tyk pels. Der er dog ikke noget, der viser, at det er længden af hårene, der skaber en større allergisk reaktion. På denne måde kan du lige så godt vælge en Old English Sheepdog som en hund med kortere pels.
Hvis du er allergisk, kan du tage din forholdsregler med hunden ved at børste den udenfor, og lade den blive i visse rum, mens for eksempel soveværelset forbliver hundefrit og sørge for, at der bliver gjort ordentligt og hyppigt rent i hjemmet, så dyrehår og skæl bliver fjernet grundigt.
- Allergivenlighed – karakter: 2 ud af 5 40%
#10: Vagtegenskaber
En Old English Sheepdog har, med sin tidligere funktion som fårehund, et naturligt vagthundeinstinkt. Dette instinkt er stadig i behold, om end dens funktion som ren selskabshund også gør, at dens venlighed lidt har vundet over vagtinstinktet.
Den blev oprindeligt brugt til at drive kvæg og får ind, og her gik den for at være ret skarp. Denne skarphed er dog med tiden forsvundet, og dens godmodige og venlige væsen dominerer mere.
- Vagtegenskaber – karakter: 4 ud af 5 80%
KARAKTERISTIKA FOR En Old English Sheepdog
Karakter Overblik
Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)
Hvor meget koster en Old English Sheepdog?
En Old English Sheepdog koster, alt afhængig af dens stamtræ, fra 4.000 kr og opefter og kan godt koste op til det dobbelte, cirka 8.000 kr.
Hvor lang tid har racen været i Danmark?
Racen har været i Danmark i cirka 50 år, og selve racen går helt tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor den blev brugt som hyrdehund i Sydvestengland.
Old English Sheepdog er også kendt under navnet ”Bobtail”, hvilket betyder ”stumphalet”. Det er dog ikke tilladt i Danmark at kupere halen, så I er sikret en hund, der glad logrer med halen.
Hvad er den ideelle kost til en OES?
Den ideelle kost til en Old English Sheepdog er en kost, der er fyldt med kød, så den får rigeligt med proteiner og fedt.
Er OES disponeret for særlige sygdomme?
En OES kan være disponeret for hofte – og albuedysplasi samt grå stær. Almindeligvis er det en hund med et rigtigt godt helbred.
Relaterede annoncer
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Race
OX Araber
Alder
10 mdr.
Salgsklar d.
26.07.2022
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Race
OX Araber
Alder
10 mdr.
Salgsklar d.
Nu